mandag den 30. juni 2008

Aristokrater

500 g mel
275 g smør (koldt)
275 g sukker
1 æg
200 g mandler

Smørret smuldres i mel. Sukker og mandler tilsættes, og dejen samles med ægget. Æltes ikke.
Formes til firkantede stænger, som lægges i køleskabet.
Skæres i (lige tykke!) skiver og bages ved 200 grader 7-8 minutter.

Bagels

10 stk.
15 g gær
1 tsk. maltekstrakt
2 dl lunkent vand
ca. 300 g mel
½ tsk. salt
2 spsk. olie
-------
1 spsk. maltekstrakt til skoldning
æg til pensling (kan udelades)
Evt. birkes/sesamfrø til drys

Gær udrøres i vand, de øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes godt. Hæver 1 time.
Formes til kugler, som hviler 5 min. inden der laves hul i.
Koges 1 min., vend og kog 30 sek. Pensles evt. med æg.
Bages ved 200º i ca. 20 minutter.

Foccacia

3 dl lunkent vand
1 tsk. salt
25 g gær
ca. 425 g mel
olivenolie

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt og mel - hold lidt mel tilbage og tjek at dejen ikke bliver for stiv. Ælt dejen godt.
Rul dejen ud og læg den på en plade med bagepapir. Lad den hæve ½-1 time under et fugtigt viskestykke.
Hæld olivenolie over den hævede dej og smør det ud (jeg plejer at bruge fingrene). Prik med fingrene i dejen, så der bliver små fordybninger. Drys med groft salt og rosmarin og bag foccaciaen ved 225 grader (evt. varmluft) i ca. 15 minutter.

Søndagsbrød

200 g fuldkornshvedemel
4 dl kogende vand
-----------------------
4 spsk. sirup
15 g gær
3 dl. tykmælk
2 tsk. salt
1 dl grahamsmel
ca. 650 g hvedemel

Fuldkornsmelet skoldes med det kogende vand og står ca. 10 minutter og køler af.
De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes godt og hæver indtil sengetid.
Slås op og lægges i springform med skorsten. Læg film over og sæt det i køleskabet natten over.
Bages ved 200º tæt på bunden af ovnen i 45 minutter. Evt. staniol over til sidst, så det ikke bliver for mørkt.

mandag den 9. juni 2008

Falafel

250 g kikærter udblødes natten over og koges til de er godt møre, mindst 1 time.

1 stort bundt persille
2 løg
2-3 store fed hvidløg
2 tsk paprika
1/2 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk salt
stødt chili efter smag
2 spsk mel
ca. 1/2 dl vand

Skyl persillen grundigt i masser af vand og dryp den godt af. Pil løg og hvidløg og skær løgene i stykker.

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor - tilsæt vandet lidt efter lidt til konsistensen er passende. Lad maskinen køre, til du har en jævn fars. Lad den hvile tildækket i køleskabet i 1/2-1 time. Den skulle nu være så fast, at du kan forme den til falafler. Pres farsen godt sammen. Steg dem i olie på en pande.

Falaflerne er nemmest at få ned i pitabrød, hvis de er lidt flade.
Man kan evt. bruge falafel-krydderiblanding i stedet for pulver-krydderierne.