mandag den 14. oktober 2013

Gulerodskage

Den legendariske "Cranks gulerodskage" indeholder lidt gulerødder, men det er vist også det eneste der gør den en smule sund.

Kage:
150 g råsukker
1,25 dl olie
3 små æg
150 g hvedemel (evt. delvis graham)
½ tsk vaniljesukker
½ tsk kanel
½ tsk natron
1/4 tsk salt
275 g fintrevne gulerødder
50 g rosiner
50 g hasselnødder, groft hakket

Glasur:
65 g smør
75 g råsukker eller honning
½ tsk vaniljesukker eller lidt vaniljekorn
65 g flødeost

Pisk æg og råsukker hvidt og tilsæt olien lidt ad gangen mens du fortsætter med at piske. Mel, natron og krydderier blandes i. Gulerødder, rosiner og nødder vendes i til sidst. Hæld dejen i en passende form.

Bages ca. 45 minutter ved 175 grader.

Glasur: Smørret skal være blødt. Rør det med honning og vaniljesukker. Rør flødeosten i til sidst.

Glaser kagen når den er helt kold. Opbevares i køleskab.

Bages lidt kortere tid, hvis de som her kommer i en muffinform.

Tip: Brug reven skal af 1/2 appelsin i stedet for kanel, så bliver smagen lidt friskere.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Tusind tak, denne oppskrift har jeg ledt efter længe. Og så god ide at samle dine opskrifter her for den næste generation <3<3<3
Hilsen Dorthe (bosat i Norge)