Lækre boller, der er mere kage end brød. Servér med smør sammen med varm chokolade med koldt flødeskum.
15 stk.
2,5 dl mælk
50 g gær
3 spsk sukker
1 æg
1 lille tsk salt
Ca. 475 g mel
50 g smør
Evt. 100 g rosiner
Æg til pensling
Mælken lunes, og gæren røres ud i den. Sukker, æg, salt og mel tilsættes og æltes godt. Vent med at tilsætte det sidste mel, til du kan se, om dejen bliver for stiv. Den skal være lidt blød. Ælt smørret i til sidst. Evt. rosiner derefter.
Hæver 1/2 time. Formes til 15 boller, som efterhæver 20-30 minutter. Pensles med sammenpisket æg.
Bages 15-20 minutter ved 220 grader (varmluft 175 grader).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar